Lido Biograferne, Vejle
Torsdag d. 15/8 kl. 18.45
I 2154 er verdens befolkning delt op i to distinkt adskilte klasser; de ekstremt velhavende, der bor på den eksklusive, velordnede menneskeskabte rumstation, Elysium og resten, der hutler sig gennem livet på Jorden, der ligger tilbage som en globalt forurenet, ekstremt overbefolket ghetto. De uheldige, der lever tilbage i resterne af civilisationen er desperate for at undslippe den altdominerende kriminalitet og fattigdom, der nu er dagligdag overalt på kloden. Den eneste mand, der kan bringe balance mellem de to verdener, er Max (Matt Damon), en Ganske almindelig fyr med et ret ualmindeligt problem. Hvis ikke han kommer til Elysium inden for seks dage, er han en død mand. Med livet på spil påtager han sig modvilligt en livsfarlig mission for gangsteren Spider, men tilfældet vil, at netop denne chance kan forandre magtbalancen mellem eliten og resten af befolkningen. Alene truslen bringer ham på direkte kollisionskurs med Elysiums magtfulde og hensynsløse forsvarsminister Delacourt (Jodie Foster) og hendes nådeløse hjælpere… men hvis Max klarer det, kan han ikke alene redde sit eget, men også millioner af andre menneskers liv på Jorden… Kilde: UIP