Lido Caféen, Vejle
Fredag d. 26/7 kl. 15.00
Oplev fantastiske Laurits Emanuel på Lido Caféen fredag d. 26 Juli klokken 15.00 – 17.00
I december 2012 blev sidste hånd lagt på Laurits Emanuels debutplade. Gennem ni sange tages lytteren ved hånden og bliver ledt ind i et univers af drømmende vokaler, akkustiske guitarer og smukke violinpassager. Alt suppleret af et subtilt og superintenst band der spiller smukt op af de nære og intense tekster. Tekster der omhandler alt fra teenageårenes forvirrende kærlighed til en smertende erkendelse af død og forgæ…ngelighed. Som en rejse udi jylands årstider set gennem et polaroidkamera bliver en bro mellem det varme velkendte og det forførende ukendte foldet ud. Den melodiske finurlighed bærer i Laurits Emanuels univers det fineste genbrugstøj og trækker associationer fra Grundtvig til Sebastian og Søren Kragh Jacobsen.
Tekstuniverset er stærkt, gennemtænkt, tidløst og befriende naivt og står i skarp kontrast til de letkøbte plat- og tomheder den dansksprogede pop for tiden har en tendens til at falde i. Den intelligente musik appellerer bredt og rammer både unge og gamle et sted mellem hjertet og hjernen der længe har ligget ubesøgt hen.
Laurits dimiterer fra Rytmisk Musikkonservatorium i Juni 2013. Han har tidligere udgivet pladen ”HobbyMor” med bandet af samme navn.